ikke kategoriseret

Påskeferie på Farmen

Jeg har holdt 10 dages ferie i forbindelse med påske – vejret har været blandet, men det gør ikke noget, jeg kan sagtens holde mig beskæftiget.

Jeg er som tidligere nævnt en rigtig god “igangsætter” af nye projekter, men en rigtig dårlig “afslutter” 🙂

Men jeg har da fået gjort et par sokker færdige i str. 40-41, så hvis du lige står og mangler et par, så koster de 75 kr. 🙂

Derudover er jeg begyndt på at strikke en sommerbluse til mig selv. Jeg har aldrig været særlig god til det med strikkefasthed – så den har været pillet op nogle gange – men nu tror jeg at det kører. Mens jeg afprøvede strikkefastheden, kom rundpindene, som jeg arvede efter min søde mormor, i brug.

Min mormor havde altid strikketøjet i hænderne. Kan huske en jul som barn, hvor min søster og jeg fik hver en dukke i babystørrelse. Min mormor havde så strikket tøj til dukkerne – alt lige fra sparkedragter, huer og sokker til dåbskjole. Alle dele pakket i separate skotøjsæsker, Den jul husker jeg som en af de bedste!! Min mormor holdt først om med at strikke, da hun nærmede sig 80 år, og ikke længere kunne holde samme antal masker på pindene hele tiden.

Her er blusen, som jeg er begyndt på.

Jeg fik også støvet lidt stof op hos min “pusher” – det skulle gerne blive til “slankebrikker” og grydelapper.

Ellers er ferien på farmen gået med at slappe af i stor stil med bla frokostpicnic i haven – det blæste dog “50 pelikaner”, så det blev kun til frokosten “i det grønne”. Her er lidt billeder fra påsken på farmen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *